Så tager vi skridtet

Efter mange år som håndbrygger søsætter vi en plan for at etablere os i Roskilde. Roskilde skal have sit eget mikrobryggeri.

Vores øl skal bære præg af, at vi har fat i vores øl fra start til slut. Vi har hånd om hele processen fra mæskning, urtkogning, gæring, lagring, flaskning og frem til øllen står på bordet eller løber fra hanen.

Røde port skal brygge øl med minimal teknologi og maksimal håndværk og hvor vi bruger vores syns-, smags- og lugtesans til at brygge kvalitetsøl.

Røde Port skal brygge special- og kvalitetsøl til Roskilde

Vejen er lang

Vi arbejder ud fra en 3 årsplan, hvor slutmålet er etablering af et mikrobryggeri i Roskilde. Vi har kontakt til Randers Bryghus, hvor vi vil lave fantombryg, som sendes på markedet i Roskilde indtil vi har mulighed for at etablere os i Roskilde.

Første bryg er Nuggacilla, som er en latehop amerikansk IPA. Den forventes at være klar i handel og i hanerne medio august og Nuggacillaen vil blive fulgt op med en porter og derefter en humlet belgisk dubbel.

År 1- Der skal etableres en fast kundekreds. Roskilde skal lære vores øl at kende.

År 2- Der skal arbejdes på at finde egnede lokaler i lokalområdet.

År 3- Etablering af bryggeri i Roskilde.

2 thoughts on “Så tager vi skridtet

  • Hej.

    Blot en lille hilsen fra etiketsamleren / ølnyderen. Det er fantastisk det øl i ind til nu har produceret. Følger jer og håber at i får held med oprettelsen af bryggeriet. Har nu fået sat jeres etiketter og øvrige matriale, op i min samling fra Roskilde og omegn.

    HØJT SKUM

    VI SES.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *