Efter mange år som håndbrygger søsætter vi en plan for at etablere os i Roskilde. Roskilde skal have sit eget mikrobryggeri.
Vores øl skal bære præg af, at vi har fat i vores øl fra start til slut. Vi har hånd om hele processen fra mæskning, urtkogning, gæring, lagring, flaskning og frem til øllen står på bordet eller løber fra hanen.
Røde port skal brygge øl med minimal teknologi og maksimal håndværk og hvor vi bruger vores syns-, smags- og lugtesans til at brygge kvalitetsøl.
Røde Port skal brygge special- og kvalitetsøl til Roskilde
Vejen er lang
Vi arbejder ud fra en 3 årsplan, hvor slutmålet er etablering af et mikrobryggeri i Roskilde. Vi har kontakt til Randers Bryghus, hvor vi vil lave fantombryg, som sendes på markedet i Roskilde indtil vi har mulighed for at etablere os i Roskilde.
Første bryg er Nuggacilla, som er en latehop amerikansk IPA. Den forventes at være klar i handel og i hanerne medio august og Nuggacillaen vil blive fulgt op med en porter og derefter en humlet belgisk dubbel.
År 1- Der skal etableres en fast kundekreds. Roskilde skal lære vores øl at kende.
År 2- Der skal arbejdes på at finde egnede lokaler i lokalområdet.
År 3- Etablering af bryggeri i Roskilde.